Jeg hedder Rikke Hedegaard og er 37 år. Jeg bor sammen med min mand og 3 børn.

Jeg har en bred arbejdsmæssig erfaring bag mig, som ligger langt fra dette spændende arbejde med krop og sind. Jeg stiftede først selv bekendtskab med kranio sakral terapi da min yngste søn blev født. Hans fødsel var ret dramatisk, og som følge deraf blev vi rådet til at få ham tjekket. Vi fik foreslået en kranio sakral terapeut, og hun fik hjulpet ham. Det vakte min interesse, og efter grundig forarbejde besluttede jeg at påbegynde uddannelsen selv.

Jeg har valgt at tage mine kurser hos Anni Jørgensen og Heather Smith, som sammen driver Institut for Biodynamisk Kranio Sakral Terapi i Them. De er nogle fantastisk dygtige undervisere og behandlere, som begge har en bred og omfattende viden inden for faget.

Jeg tager løbende kurser for at suge mere viden til mig – og fordi jeg ikke kan lade være. Jeg synes det er en utrolig spændende verden der har åbnet sig for mig. Jeg nyder at behandle – og ikke mindst at hjælpe folk til at få ro og balance i deres system.